Ærte roulade med rejer

Uhmmm hindbærroulade tænkte du nok da du så ordet roulade gemt godt og grundigt i titlen! Men så må jeg desværre skuffe dig, denne opskrift indeholder hverken hindbær, mel, sukker eller nogen anden form for tilsætningssstoffer!
Denne roulade er ren og skær sundhed i den lækreste form! Inden du bliver tøsefornærmet og skynder dig videre til den næste blog med en opskrift på en roulade spækket med sukker, mel, smør, fløde og andre søde substanser, så se lige i det mindste hvad denne sag indeholder; 
Til 4 personer;
 
500g optøede ærter
5 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 spsk smagsneutral olie 
170g rejer
200g philadelphia light 
3 forårsløg, fint hakkede
Hvid peber 
 
Tænd ovnen på 200 grader.
Blend ærterne og pisk æggeblommer og bagepulver sammen i en anden skål og tilsæt ærterne sammen med peber og pisk det godt sammen. 
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i ærtesnapsen og tilsæt til sidst forsigtigt olien. 
Hæld dejen i en silikone måtte placeret på en bageplade eller brug en bradepande beklædt med bagepapir, som er blevet smurt med olie. Jeg bruger roulade måtten fra Lékué. 
Bag rouladen nederst i ovnen i ca 12-14 minutter, men hold øje undervejs, den må nemlig ikke tage farve.
Når rouladen er færdig lad den stå og køle af, mens du laver fyldet. 
Hak forårsløg fint og bland philadelphia, rejer, forårsløg og peber og smør det i en jævnt lag udover rouladen.
Rul rouladen sammen ved hjælp af silikone måtten / bagepapiret, skær enderne af og kom rouladen i køleskabet i 3-4 timer inden servering. 

Lyder det ikke bare lækkert, også som en lille anretning inden stegen i weekenden?

4 kommentarer

  • Øj, de ser vel nok lækre og forårsagtige ud – elsker rejesalat, tror det er rigtig skønt i ærterullerne 😀

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er rigtig lækre og friske! Så hvis du elsker rejesalat, kan jeg ikke andet end at anbefale dig at prøve at lave dem her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums, det tror jeg faktisk jeg skal prøve på at lave i næste uge. Jeg skal holde specialereception, og sådan nogle fine små ting er jo helt fantastisk. Kæresten har bestilt macarons som det søde indslag, så var faktisk på udkig efter noget andet godt, men sundt 🙂 Mange tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor lyder det bare dejligt, de smager også fantastisk og er super nemme at lave et par timer før eller tilmed aftenen før, bare stil dem på køl og de holder formen. Rigtig god idé med at bruge dem til en reception 🙂
      Macarons opskrifterne er stadig herinde, men man skal søge for at få dem frem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspirations billed #1