Sunde vafler med gulerødder

Gulerodssuppe med cheddar popcorn

Lagde i Februar denne opskrift ind på Urtekrams blog, og den kommer nu også her;
Efter jeg er startet på studie, er tiden til at stå i køkkenet om aftenen begrænset og stærkt reduceret henover de sidste par uger…. Gulerodssuppe med cheddar popcorn.IMG_3806

Gulerodssuppe med cheddar popcorn

Til 3 personer, skal der bruges følgende;
400g gulerødder
1 pastinak
1 kartoffel
2 fed hvidløg
2 ca. frisk ingefær
4 spsk. olivenolie
1 tsk. karry
1 laurbærblad
4 dl grøntsagsboullion
6 dl vand
Salt & peber
Saften fra ½ appelsin
¼ pose majskerner
50g cheddar

Skræl gulerødder, pastinak og kartoffel og skær dem i små tern.
Pil løg og hvidløg og skræl ingefæren og hak det hele fint.
Varm olien i en stor gryde over middelvarme og kom karry i, rør det rundt i et par sekunder og tilsæt så løg, hvidløg og ingefær og lad dem sautere i 4-5 minutter.
Tilsæt rodfrugterne og laurbærbladet og sauter det under omrøring i 3-4 minutter.
Tilsæt bouillon og vand og lad suppen simre under låg i 25-30 min.
Fjern laubærbladet og blend suppen.
Varm suppen igennem igen og smag det til med salt og peber samt appelsinsaften.

Lav popcorn efter anvisning på posen og spred dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys revet cheddarost over.
Giv det 3-4 minutter ved 250gr, men hold øje med dem, da de hurtigt kan få for meget.

Server suppen med en godt groft hjemmebagt flute 😉

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde vafler med gulerødder