Lakrids mandler

Oversigt over sødemidler 300

Jeg bliver ofte spurgt om hvilke sødemidler jeg bruger og hvordan de forskellige sødemidler fungere i forhold til sukker og især i forhold til folk med diabetes, så har udfra studiebøgerne lavet en lille opslagstavle i alfabetisk rækkefølge, som er lige til at slå op i forbindelse med en opskrift:

Oversigt over sødemidler

Agavesirup
100g sukker svarer til 50g agavesirup
Agavesirup indeholder en stor del frugtsukker (fruktose) og mindre glukose, så det er ikke noget man skal spise mere af, blot fordi det er ‘sundere’, da det nemt omdannes i kroppen til energi.
Agavesirup bør ikke bruges af diabetikere.
Ahornsirup
Er saften fra ahorntræet og det indeholder gode mineraler og smager lettere karamelagtigt.
Skal bruges med mere omtanke end f.eks den rene agave.
Birkesød
100g sukker svarer til 80g Birkesød
Stammer fra saften fra birketræer.
Forskrifterne for birkesød i opskrifter ligger ofte lidt højere, men de bliver alt for søde, da Birkesød har en lidt kemisk eftersmag, der nemt bliver dominerende, hvis der kommer for meget i.
Birkesød kan ligeledes virke afførende.
Bør ikke bruges af diabetikere.
Glukose
Glukose er den sukkerart, som kroppen omdanner fra sukker. Det er glukosen man regner ud fra.
Kokospalmesukker
Stammer fra kokospalmeblomster, som er tørret og granuleret.
Kokospalmesukker har en lækker, aromatisk farinsmag og kan f.eks. bruges i stedet for brun farin i kager.
Bør ikke bruges af diabetikere.
Palmesukkersirup
Til palmesukkersirup smelter man to spsk kokospalmesukker med en spsk vand.
Honning
Indeholder antioxidanter, mineraler og vitaminer og er et naturligt sødemiddel, som også styrker immunsystemet.

Er du diabetiker anbefales det blot i små mængder. Ved veganer undlades honning helt.

Roesukker
Den mest anvendte sukkerart i Danmark. Det hvide sukker, som er spaltet fra melassen indeholder ingen næringsgivende stoffer.

Rørsukker
Fra sukkerrør. De mørke varianter indeholder flest næringsstoffer, de lyse er nærmere tomme kalorier, men mere aromatisk end roesukker.

Stevia
Søder 300-400 gange mere end sukker og har en eftersmag af lakrids, hvis der tilsættes for meget.
Er udtræk fra stevia planten.
Kan købes som tablet, flydende og i pulverform. Velegnet til folk med diabetes.

Sukrin Rød
100g sukker sukker svarer til 75g sukrin.
Sukrin bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces (fermentering), hvor druesukker og vand omdannes til alkohol. Bagefter bliver det filtreret, krystalliseret og tørret.
Sukrin smager som sukker med en let kølig eftersmag. Velegnet til folk med diabetes.

Sukrin Gold
Er en gylden sukker, fremstillet af sukrin, stevia, maltekstrakt og tagatose.
Sukrin gold smager af karamel og minder meget om brun farin og kan bruges i stedet for brun farin/mørkt rørsukker i madlavning.
Velegnet til folk med diabetes.

Sukrin+ (Sukrin Plus)
100g sukker svarer til 50g sukrin+
Sukrin+ har ingen særlig eftersmag og smeget som sukrin rød, hvis der kommer for meget i, kan kagerne dog komme til at smage kunstigt.
Velegnet til folk med diabetes.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakrids mandler